19 april 2006

Gang i den i Bolivia

Som jeg tidligere har skrevet om, så er den politiske kultur i Bolivia gået agurk. Sultestrejke og offentlig korsfæstelse er ikke det sidste pressionsmiddel men det første. For nyligt hørte jeg, at nogle sygeplejeskestuderende havde blokeret deres skole og stod udenfor og snittede sig i håndleddene, fordi de krævede et bestemt fag genindført, husker ikke hvilket.

I dag nåede en nyhed om den bolivianske politiske kultur til Danmark:

Tre ministre bortført i Bolivia

Tre ministre er blevet bortført i en by i Bolivia. Indbyggerne kræver, at der gives tilladelse til at opføre et stålværk i byen.

Tre bolivianske ministre er blevet bortført nær grænsen til Brasilien af personer, der kræver at Bolivias regering giver tilladelse til opførelsen af et udenlandsk ejet stålværk i deres by.

Planlægningsminister Carlos Villegas, økonomisk udviklingsminister Celinda Sosa og ministeren for minedrift, Walter Villarroel, holdes fanget i den sydøstlige by Puerto Suarez.

Ministrene blev bortført tirsdag aften og bliver bevogtet af lokale indbyggere og politikere natten over. Der er ikke meldinger om voldelige optrin.

Strid om stålværk
Bolivias forsvarsminister, Walker San Miguel fortæller, at de tre ministre var rejst til Puerto Suarez for at forklare indbyggerne, at det brasilianskejede stålværk ikke opfylder de bolivianske regler om ejerskab af virksomheder nær grænsen.

I Bolivia er det forbudt for udlændinge at eje virksomheder tæt ved landets grænser.

»For regeringen er de (reglerne, red.) ikke til forhandling«, siger Walker San Miguel ifølge Reuters.

Han kalder det brasilianske firmas forsøg på at opføre fabrikken uden de nødvendige tilladelser for »skamløst«.
Politiken.dk


NOTE: Læg mærke til at forsvarsministeren udtaler at den brasilianske fabrik opfører sig skamløst. Hva med bortførerne?!?! Det er sguda ret skamløst, det de har gang i!