03 maj 2006

100 dage med Evo

Til dem der er interesserede i boliviansk politik: Jeg har skrevet en længere analyse til på ibis.dk om Evos første 100 dage som præsident. Læs den her.

1. maj trådte Evo endelig i karakter, da han havde en gave med til landets arbejdere: med et slag, et kraftigt et endda, nationaliserede han hele Bolivias olie- og gasindustri. Soldater blev beordret til at bevogte alle olie- og gasanlæg i landet, og de multinationale selskaber gik i panik.

Det var, hvad Evo havde lovet, og hvad alle bolivianere har råbt og skreget på siden de smed præsident Sanchez Losada væk. Men man fornemmer, at bolivianerne nu går rundt og er nervøse for hvordan det hele skal ende...