Så er den cirkel sluttet

Det er lidt længe siden jeg har skrevet, så jeg fortæller lige en sær oplevelse:

Da jeg var ni år, dengang Greenpeace manien var på sit højeste og min mor købte t-shirts med halen af en kaskelothval trykt på brystet til alle mine jyske fætre og kusiner i fødselsdagsgave, så jeg en film i Park Bio på Østerbro, der var en af de største biografoplevelser i min barndom (sammen med Neverending Story).
Filmen hedder "Regskovens Hemmelighed" og handler om en lille blond amerikansk dreng, der vokser op hos en indianerstamme, efter hans far taber ham af syne i junglen. Faderen arbejder for et olieselskab, der truer indianernes liv i regnskoven, og så er der hardcore fader-søn opgør i vente.
Jeg husker følelsen af hvor grundlæggende uretfærdigt det var, at de her hvide mennesker kom med deres gravkøer og mejede regnskoven ned, hvor de stakkels indianere boede.

Gennem det sidste år, hvor jeg har arbejdet med indianere, har jeg taget mig selv i at tænke på denne film som en slags skæbne-tegn. At jeg som knægt så denne film, der gjorde så stort et indtryk, og at jeg i dag arbejder med netop dette.

I slutningen af august var jeg så ude i junglen i Ecuador for at besøge en stamme ved navn Sarayaku, der gennem de sidste ti år har kæmpet for at holde et olieselskab væk fra deres territorie. Sarayaku er et enormt rart sted med intelligente, venlige mennesker og en ro som intet andet sted. Sarayaku er også kendt for at være overordentlig dygtige til at bruge medierne i deres kamp - de laver selv dokumentarfilm om deres situation, de har en hjemmeside og er altid klar med pressemeddelelser, der bliver sendt rundt i hele verden når det brænder på.

Der er ingen elektricitet i Sarayaku. Kun en fyr, Eriberto, som står for kommunikationsarbejdet i Sarayaku, har strøm en gang imellem til at bruge sin bærbare compute til at redigere film og oplade sit videokamera - det er ganske syret at opleve en ung indianer sidde og digitalredigere dokumentarfilm midt i junglen.

En gang imellem tænder Eriberto for generatoren og inviterer folk over i sin hytte for at se en dvd-film. Jeg gik forbi hans hytte en dag, hvor han havde gang i et sådant filmshow. Jeg stak hovedet indenfor for at se hvad de sad og så. Og hvad sad de og så? "Regnskovens Hemmelighed" på dvd. Jeg var målløs.


Sarayaku-kids ser "Regnskovens Hemmelighed"